Pianola (også kaldet phonola)
Egentlig var det ikke så meget en bar som det var et museum. Men på en tavle ude på gaden så vi i lørdags at der var koncert senere på aftenen, med to pianister og en cellist. Vi besluttede at give det en chance uden at vide så meget om hvad vi gik ind til. Mens vi ventede på at klokken skulle nærme sig 20.15 (hvor koncerten skulle starte) sad vi på en restaurant, nød lidt mad (Stampot faktisk, det skulle jo prøves!), og diskuterede om det mon var et sted hvor man købte drinks, når det nu blev kaldt Pianolabar, eller om man gik rundt og så på skilte og gamle musikinstrumenter i mere museumslignende omgivelser når det nu også var et museum.
Da vi kom derhen var der omkring 20 mennesker, meget velklædte. Der var en lille bar hvor man kunne købe kaffe (og så fik man skam lov at tage en småkage i småkagedåsen :-)). Mine tanker gik med det samme på Øst for paradis i Århus. Sådan en smule indspist virkede det, men på en meget hyggelig måde. Musikere kom og blandede sig med publikum, og da den første pianist gik på scenen og undskyldte at cellisten desværre måtte melde afbud, begyndte folk fra publikum at kommentere og komme med smarte bemærkninger, på en måde så man ikke var i tvivl om at venskabet mellem mange af publikum og pianisten var gensidigt. Den kære pianist annoncerede imidlertid at han netop havde overtalt sin søster til at komme og spille den sidste del af koncerten, så bror og søster gav en rigtig fin koncert, og efter som hun var en fremragende cellist var det en fornøjelse at overvære.
Begge pianister spillede på klaveret. Men som en slags introduktion fik vi glæde af en minikoncert givet af ingen mindre end en Pianola. På museet (hvor scenen udgjorde en del) stod to Pianolaer, en fra 1910, og en fra et stykke før 1900. En af dem blev sat i gang, og spillede ved hjælp af en rulle med huller (nærmest som gamle hulkort til computere). Da rullen var monteret spillede klaveret helt af sig selv. Selv tangenterne bevægede sig og det lød faktisk ret godt.
Vi fik også demonstreret en gammeldags grammofonspiller af den slags der skal trækkes op med håndsving. Det lød præcist lige som på film hvor man tilføjer lydeffekter så som knitren og lyden af en skrattende nål der glider hen over grammofonpladen. -Indrømmet- Det er lidt trist når man bliver nødt til at beskrive autensitetet i lyden af et musikinstrument, ud fra hvordan moderne teknologi kan genskabe dem kunstigt, men det er nu en gang sådan oplevelsen vender når lyden af gamle grammofonplader mest er noget man hører og kender fra film.
For de interesserede er der også et par Youtube videoer af Pianolaen her:
Den første er en helt simpel illustration af hvordan en spillende pianola
ser udVideoen her er fra museet hvis man vil have et kig ind
(drawback - det er på hollandsk, men fra 25 sekunder inde, og frem til ca. 1.40 minutter inde, giver videoen alligevel et godt indblik på hvordan det ser ud når pianolaen spiller).Denne video varer hele 7 minutter, men så får man også det hele med hvis man altså er til den mere tekniske del
af monstrumet...