Det hollandske k�kken

Her er en lille inspirationsguide til det Hollandske k�kken. N�r du har l�st den skulle du gerne v�re kl�dt p� til at tage den store Dutch Food Quiz (Quizzen er p� engelsk, og man f�r selvf�lgelig de rigtige svar og lidt baggrundsviden bagefter)

God l�selyst.

Traditionel mad

Stampot

Stamppot er den helt traditionelle hollandske ret: Kartofler kogt med andre grønsager, fx gulerødder, løg og surkål, som derefter moses sammen (stampes). Det kan serveres for sig selv, men typisk er det dog sammen med kød, fx i form af en rookworst (røget pølse) eller med stegt bacon.

Boerenkool

Boerenkool -- eller boerenkoolstamppot -- er en af de mest almindelige stamppots. Som navnet antyder, består retten af moste kartofler og boerenkool (grønkål). Ud over kødtilbehør serveres boerenkool med en tyk sovs og også gerne med surt i form af syltede løg eller agurker.

Hutspot

Hutspot er endnu en klassisk Stamppot. Ud over kartofler indeholder den gulerødder og løg, og den serveres ofte med et stykke steg til. Ifølge legenden kom retten til Holland med de spanske soldater under firsårskrigen (hollændernes opr�r mod den spanske trone). Belejringen af byen Leiden blev brudt med et kontrolleret brud p� digerne, der efterlod spanierne i en lille halv meter vand (vel at m�rke i oktober m�ned!). Efter deres hastige tilbagetrækning fandt de sultne byboere retten i resterne af spaniernes lejr. I Leiden fejres sejren over spanierne stadig på årsdagen ved at servere Hutspot.

Erwtensoup

�rtesuppe, (pendant til danske gule �rter) er en tyk suppe, der n�sten skal spises med kniv og gaffel. Den best�r af �rter, selleri, porrer, guler�dder og skinke eller som oftest en god fed p�lse, der minder lidt om den danske medister. Generelt er det hollandske k�kken pr�get af et utal af varianter af suppe. Sennepssuppe med sm� stykker af bacon kan i den forbindelse varmt anbefales.

Rijstafel

Er man i Amsterdam, skal man ikke glemme at spise indonesisk. Med Indonesien som kronkoloni i fordums stolte dage er det indonesiske k�kken delvist blevet en del af sj�len i det hollandske k�kken. P� grund af den kolonielle fortid, har det hollandske k�kken siden det 16. �rhundrede v�ret pr�get af mere eksotiske krydderier og urter end dets nabolande (herunder Danmark). Asiatiske krydderier har v�ret tilg�ngelige for holl�nderne, som har taget dem til sig som en del af det, der i dag betegnes som klassisk hollandsk. Mange hollandske retter er derfor st�rkt krydrede. Indonesiske retter som nasi goreng, ris med kylling eller svinek�d er et eksempel. Som en konsekvens af dette er ogs� andre tilflyttere, som fx kineserne, begyndt at mixe utraditionelle krydderier ind i deres eget køkken. For eksempel ses mange klasssiske kinesiske retter tilpasset med ekstra chili og kokosm�lk. I Amsterdam er der derfor mange restauranter som simpelthen kalder sig kinesiskindonesiske og serverer mad tilpasset det hollandske.

Snack

Snack bestilles ofte p� cafeer eller udg�r dagens mellemm�ltid. Der findes en stor k�de af den slags Snackbutikker kaldet FEBO. Her kan man tr�kke snacks i automater. Der findes alverdens forskellige ting, og selv om de er lune, s� har de aldrig f�et lov at ligge s�rligt l�nge. Der er altid bemanding bag automaterne og hvis man synes, at det med mad trukket i automater er lidt for meget af det gode, kan man g� hen til disken og benytte sig af den personlige betjening.

Kroketten

Kroketter er ofte gr�nsagsmos med hakket k�d og br�dstykker, men kan også være baseret på ris eller nudler. Massen formes til en cylinder og frituresteges derefter. Kroketter er hverdagsspise, En typisk hollandsk frokost kan sagtens best� af en Kroket mellem to skiver brød.

Frikandel

Frikandel best�r hovedsageligt af en blanding af svinek�d, oksek�d, kylling og hestek�d. Traditionelt set er opfattelsen (som til tider ikke har ligget langt fra virkeligheden) at Frikandel var lavet af alle de rester af k�d (og andet) man havde til r�dighed. Efter at k�det er blandet formes det som en p�lse og .. frituresteges.. Udseendet minder mest om en grillp�lse der har ligget i de udd�ende gl�der natten over, men smagen er ikke v�rst. Den smager lidt som frikadeller, blot en del federe i smagen...

Frikandel speciaal

Hvis man nu skulle synes at p�lsen mangler lidt ekstra godt, kan man altid bestille en Frikandel Speciaal. Hertil serveres pommes fritter og p�lsen ledsages af en ordentlig portion mayonnaise, ketchup og hakkede l�g

Bitterballen

Bitterballen er lige som Kroketter best�ende af en kartoffelmos med forskelligt, ofte mixet hakket, k�d. Der er ogs� sm� stykker af br�d i, og ofte anvendes mel og sm�r for at tilpasse konsistensen inden hele blandingen frituresteges.

Kaassouffle

Dybtstegt ost. En kaloriebombe uden lige. Den er at finde b�de i snackvarianter og som finere spise serveret ved receptioner.

Herring

Sild er en klassisk hollandsk specialitet. R� saltede sild, med finthakkede l�g s�lges ofte i boder omkring markeder. Den typiske m�de at spise dem p� er at holde dem i halen med pege og tommelfinger, og s� l�ne hovedet bagover, og lade silden glide fint ned i sv�lget i en glidende bev�gelse. Ofte skylles der efter med Genever Gin (eneb�r gin) som er en yndet drik i Holland.

Hollandse Nieuwe eller Maatjesharing (nye hollandske) er kun til at f� fat i fra midt maj til midt juli. Og n�r de f�rste nye sild er fanget skydes den �rlige sildefestival i gang med -typisk hollandsk- en auktion. Her bydes der traditionen tro p� den aller f�rste t�nde med nye sild.

Til den s�de tand

Poffertjes

En blanding mellem �bleskiver og crepes. De serveres med sukker eller flormelis De er mindre end pandekager og en del s�dere. I mods�tning til pandekager vendes Poffertjes p� panden inden de er helt f�rdige, derved bliver de en smule ubagte og cremede i konsistensen. Man kan ikke spise mange af dem i tr�k kan jeg godt garantere for. Men en enkelt eller to er faktisk lige til at spise.

Stroopwafels

En stroopwafel er ikke blot en vafel, det er en tung og kompakt vafel, sk�ret midtover, smurt med karamelsirup og lagt sammen igen. P� markeder f�s de friskbagte og smager helt fantastiske...

Beschuit met muisjes

En Beschuit er en slags besk�jter, dvs. indt�rret knasende br�d. Der er tradition for at n�r der kommer et nyt barn til verden i Holland, s� serveres de med sm� runde sukker kugler til de bes�gende. Kuglerne variere naturligvis mellem lyser�de og lysebl� farver og kaldes muisjes, hvilket kan overs�ttes til sm� mus. Apropos f�dsler, s� er Holland det vestlige land hvor flest v�lger at f�de hjemme. Op mod 30 % v�lger dette. Dog ender 50 % af alle f�rstegangsf�dende alligevel med at blive k�rt p� hospitalet, mens det for andengangsf�dende er omkring 20 %.

Plum Duff

"Jan in de zak" ("Johannes i posen") kaldes denne dessert som m�ske er bedre kendt som Plumkage. Navnet refererer til tilberedelsen hvor en n�rmest flydende dej med bl�b�r, t�rret frugt, og mandelflager f�r lov at h�ve op hvorefter den omsv�bes af et v�dt viskestykke. Viskestykket med dejen putter herefter i en gryde med kogende vand hvor det f�r lov at koge til kagen er fast og f�rdig.

Oliebollen

Olieboller er tunge boller ofte med rosiner, sukat, �bler og sukker i dejen. De tilberedes ved at blive friturestegt (som s� meget andet hollandsk snack eller s�dt) og efterf�lgende drysses flormelis over dem. De serveres lune. Traditionelt spises de nyt�rsaften, men op til jul er de at finde i boder omkring de fleste markeder eller store pladser. Det siges at de blev bragt til landet og spist af de germanske stammer i Holland igennem Yulen, (perioden mellem 26. december og 6. januar). I denne periode ville den germanske gudinde Perchta, flyve gennem midvinterskyerne ledsaget af onde �nder. Rygtet sagde at gudinden ville sk�re maverne op p� sine fjender. For at beskytte sig ofrede de germanske stammer olieboller til gudinden, og h�bede dermed at hendes sv�rd ville blive s� fedtet at det ikke var i stand til at sk�re nogle maver op.

Chocolade hagelslag

Mens der i Danmark ligges en fin tynd plade p�l�gschokolade p� morgenbr�det, s� bruger holl�nderne i stedet Chocolade hagel som drysses hen over det -selvf�lgelig smurte- br�d.

Pepernoten eller Kruidnotjes

Pebbernoten eller kruidnotjes (sm� pebern�dder) er ikke anderledes end pebern�dderne fra Danmark. Dog er der traditioner der f�lger med. D. 5. december hvor Sinterklaas kommer og b�rnene f�r gaver, ringer det p� d�ren. Kort efter �bnes d�ren ind til b�rnene p� klem, hvorefter en h�nd if�rt en sort handske begynder at smide med pebern�dderne. B�rnene fors�ger at fange s� mange som muligt uden af blive ramt. Den sorte handske tilh�rer Sint Nicholas hj�lpere de Swarte Pieters, som kommer for at indsamle de uartige b�rn. Disse stoppes i en s�k og tages med til Spanien... Efter som kruidnotjes spises i forbindelse med Sinterklaas d. 5. december, er de hverken til at finde eller k�be efter denne dato. Tro mig jeg pr�vede. Faktisk var det min debut som hollandsktalende kunde, og manden i butikken svarede efter et �jebliks tavshed - p� engelsk- af Sinterklaas jo var ovre, s� derfor var der heller ikke Kruidnotjes tilbage.

Koffie verkeerd

Hvis man bestiller en Koffie verkeerd, s� f�r man i f�lge nogle pr�cist hvad man be�r om; - En forkert kaffe, dvs. en kaffe tilf�rt *m�lk* (varm m�lk vel at m�rke). Kaffen i Holland er typisk st�rkere end i Danmark, til geng�ld vil de fleste holl�ndere se meget m�rkeligt p� en hvis man bare vil have m�lk i kaffen. Bestiller med Koffie met melk serveres kaffen derimod med Koffiemelk, en lysebrun substans p� 15 % fedt, og om end den klistrer en smule til ganen, s� smager kaffen alts� som mormor lavede den; -Som tj�resort kaffe med fl�de�

Advokaat eller eggnogg

Om end man kan snyde og k�be Advokaat f�rdiglavet p� flaske s� foretr�kker mange holl�ndere at lave den selv. Skulle du f� den slags lyster s� er her hvad der skal g�res.Du skal bruge:

10 hele �g

1/2 skefuld salt

275 g. sukker

4 dl Cognac

1 1/2 vaniljevaniljeessens

Skil blomme og hvider. Behold kun blommerne og pisk dem til de er hvide og luftige. Tils�t cognac salt og sukker og vend det meget forsigtigt i �ggemassen. Varm massen forsigtig op under konstant omr�ring, men lad massen v�re t�ttere p� lun end varm. Vent til den bliver tyk og cremet, tils�t herefter vanilje essens. H�ld nogg'en i et krus og indtag den med en ske.

Ofte pyntes den med fl�deskum, og Boerenjongens (sm� rosiner der har ligget i bl�d i cognac) drysses henover.

Bon Apetit